Ordbog over
DS 1140-begreber

Det krav, som kontrolresultatet vurderes op imod. Kriteriet skal være så tydeligt, at det kan afgøres, om arbejdet kan accepteres.

Et konstateret forhold, der ikke opfylder det fastlagte krav eller acceptkriterium. Afvigelsen skal registreres, vurderes, håndteres og dokumenteres lukket.

Den systematiske grundkontrol af materialer, produkter og udførelse. Den skal dokumentere overensstemmelse med udførelsesgrundlaget.

Den del af den statiske dokumentation, der fastlægger grundlaget for projekteringen, herunder bygværk, konstruktioner, laster, materialer og øvrige forudsætninger.

Beregninger og eftervisninger, som dokumenterer konstruktionernes bæreevne, stabilitet og anvendelighed ud fra det fastlagte konstruktionsgrundlag.

Det grafiske udførelsesgrundlag, som viser konstruktionernes geometri, dimensioner, materialer, samlinger og andre nødvendige udførelsesoplysninger.

Dokumentation af ændringer i konstruktioner eller forudsætninger under projektering og udførelse samt deres konsekvenser for den øvrige statiske dokumentation.

Dokumentation af konstruktionen, som den faktisk er udført, inklusive godkendte ændringer og de oplysninger, der er nødvendige for at beskrive det endelige resultat.

En konstruktion eller bygningsdel, der optager og overfører laster og bidrager til bygværkets bæreevne eller stabilitet.

En afgrænset del af den bærende konstruktion, som behandles samlet i projektets statiske dokumentation og kontrol.

Redegørelsen for projektets organisering og koordinering, valg af konstruktionsklasser, dokumentstruktur og den overordnede plan for projektering og udførelse.

Den samlede plan for kontrol af projektering og udførelse. Den beskriver kontrolkravene for alle relevante dele af konstruktionen.

Den samlede rapportering af den gennemførte kontrol af projektering og udførelse, herunder resultater, afvigelser og opfølgning.

Klassifikation efter konsekvenserne af et konstruktionssvigt, blandt andet for menneskeliv, sociale forhold, miljø og økonomiske tab.

Producentens erklæring om, at et produkt er vurderet og dokumenteret efter de relevante harmoniserede krav. Mærkningen erstatter ikke kontrollen af korrekt valg, modtagelse og indbygning.

En statiker certificeret til at virke i bestemte konstruktionsklasser efter bygningsreglementets ordning. Rollen omfatter de opgaver og erklæringer, som følger af byggesagens indplacering.

En styret oversigt over projektets dokumenter med dokumentnummer, titel, revision, dato og status. Den hjælper med at sikre, at alle arbejder efter gældende materiale.

Kontrol af dokumenters identitet, revision, indhold, godkendelse og indbyrdes sammenhæng. Den kan eksempelvis anvendes ved produkt- og leverandørdokumentation.

Eurocode-standarden, som fastlægger grundlag for projektering af bærende konstruktioner. Det danske nationale anneks indeholder nationale valg og principper for dokumentation og kontrol.

Dansk Standards vejledning til DS 1140 med uddybninger, eksempler og forslag til planlægning, gennemførelse, dokumentation og opfølgning på almen kontrol.

Kontrol udført af den person, der selv har udført det arbejde, som kontrolleres. Egenkontrol kan omfatte både almene og særlige kontrolpunkter.

Dokumentation for, at et krav er opfyldt. Formen afhænger af forholdet og kan eksempelvis være målinger, beregninger, certifikater eller kontrolregistreringer.

En praktisk kontrolplan for et bestemt fag, en entreprise eller et konstruktionsafsnit. Den skal være koordineret med projektets overordnede statiske kontrolplan.

Dialog med kommunen før eller under byggesagsbehandlingen om eksempelvis dokumentationsniveau, konstruktionsklasse og den planlagte håndtering af særlige forhold.

En systematisk gennemgang af dokumentation med fokus på fejl, mangler, uoverensstemmelser og uklarheder, før materialet anvendes eller godkendes.

Overgangen mellem to konstruktionsdele, entrepriser, leverancer eller ansvarsområder. Grænseflader skal placeres entydigt, så udførelse og kontrol ikke falder mellem to parter.

Den senest godkendte version af et dokument, som arbejdet skal udføres og kontrolleres efter. Revisionen skal kunne identificeres i kontrolregistreringen.

Kontrollantens uafhængighed af det arbejde eller den beslutning, der kontrolleres. Kravet afhænger af kontroltypen og projektets kontrolgrundlag.

Den måde et materiale eller produkt placeres, samles, fastgøres og integreres i konstruktionen. Korrekt produktdokumentation er ikke nok, hvis indbygningen er forkert.

Undersøgelse af et arbejde eller en bygningsdel ved observation og eventuelt måling. Resultatet skal vurderes mod et fastlagt acceptkriterium.

En praktisk og dokumentationsmæssig opdeling af konstruktionen. Afgrænsningen bruges til at placere projekterings-, udførelses- og kontrolansvar.

Indplacering af et bygværk eller konstruktionsafsnit på baggrund af blandt andet konsekvens, kompleksitet og erfaring. Klassen har betydning for dokumentation og kontrol.

En planlagt undersøgelse af, om et materiale, produkt eller udført arbejde opfylder et fastlagt krav.

Den samlede dokumentation for den planlagte og gennemførte kontrol, herunder kontrolplan, registreringer, afvigelser og kontrolrapport.

Den fremgangsmåde, der anvendes ved kontrollen – eksempelvis visuel kontrol, måling, optælling, prøvning eller dokumentgennemgang.

Hvor stor en del af arbejdet der kontrolleres, og eventuelt hvor ofte. Omfanget skal være fastlagt, før kontrollen gennemføres.

Planen for hvad, hvordan, hvornår og i hvilket omfang der skal kontrolleres, hvem der kontrollerer, samt hvilke acceptkriterier og registreringer der gælder.

Et konkret emne i kontrolplanen. Punktet bør forbinde kontrolemne, grundlag, metode, omfang, acceptkriterium og dokumentation.

Registreringen af en gennemført kontrol med identifikation af sted, tidspunkt, kontrollant, grundlag, resultat og eventuel afvigelse.

Den afsluttende sammenfatning af den gennemførte kontrol. Rapporten henviser til registreringer, behandlede afvigelser og det samlede kontrolgrundlag.

Den person, der udfører et kontrolpunkt. Kontrollanten skal have relevante kompetencer og en relation til arbejdet, som passer til kravet om egen eller uafhængig kontrol.

En ofte anvendt projektbetegnelse for den samlede rapport eller oversigt over udførelsens kontrolregistreringer. Den konkrete nummerering og opbygning skal fastlægges i projektets dokumentstruktur.

Den nødvendige faglige viden, erfaring og praktiske forståelse til at udføre eller kontrollere et bestemt arbejde på et forsvarligt grundlag.

De dokumenter og krav, som kontrollen planlægges og gennemføres efter – eksempelvis kontrolplan, udførelsesgrundlag, standarder og projektspecifikke krav.

Det fastlagte niveau for kontrollens grundighed og uafhængighed. Det afhænger blandt andet af projektkrav, konstruktionsklasse og det konkrete kontrolforhold.

Dokumentation fra producent eller leverandør om materialer, produkter eller præfabrikerede dele. Projektet skal afklare, hvad dokumentationen dækker, og hvad der fortsat skal kontrolleres.

Konstruktionens stabilitet under udførelsen, før det endelige bærende system er etableret. Montagerækkefølge og midlertidig afstivning kan derfor kræve kontrol.

Kontrol ved modtagelse af materialer eller produkter. Den kan blandt andet omfatte identitet, mængde, mærkning, skader og den krævede produktdokumentation.

Entydig kobling mellem det leverede eller indbyggede materiale og den dokumentation, der viser type, kvalitet, egenskaber og eventuelt batch eller certifikat.

Kontrolmetode, hvor et forhold bestemmes med et egnet måleværktøj og sammenholdes med et mål, en tolerance eller et andet kvantificeret acceptkriterium.

De handlinger, der sikrer, at konstaterede fejl, mangler og afvigelser bliver vurderet, korrigeret og kontrolleret igen, før de lukkes.

At materialer, produkter og udførelse opfylder det fastlagte grundlag og de relevante acceptkriterier.

Dokumenter, der beskriver eller erklærer et produkts egenskaber, identitet og anvendelsesgrundlag – eksempelvis ydeevnedeklaration, certifikat eller datablad.

Kontrol ved en planlagt test eller undersøgelse, som dokumenterer en egenskab eller funktion – eksempelvis styrke, tæthed eller fastgørelsens ydeevne.

En identificeret version af et dokument. Revisionsstyring gør det muligt at se, hvilke ændringer der er foretaget, og hvilket grundlag arbejdet er udført og kontrolleret efter.

Projektspecifik kontrol af forhold, som på grund af eksempelvis kritikalitet eller kompleksitet kræver en målrettet kontrolindsats ud over den almene kontrol.

Dokumentation, der afspejler konstruktionen, som den faktisk er udført, inklusive godkendte ændringer og relevante afvigelser fra det oprindelige grundlag.

Muligheden for entydigt at forbinde en registrering med det konkrete kontrolpunkt, sted, materiale, dokumentgrundlag, tidspunkt og den ansvarlige person.

Den samlede dokumentation, der viser, at de bærende konstruktioner opfylder bygningsreglementets krav, og som samler projektgrundlag, beregninger, tegninger, kontrol og udført resultat.

Den certificerede statikers afsluttende erklæring for byggeri i konstruktionsklasse 2–4 om den statiske dokumentation og det gennemførte virke efter bygningsreglementets krav.

Den certificerede statikers erklæring ved byggesagens start for byggeri i konstruktionsklasse 2–4, blandt andet om indplacering og grundlaget for det planlagte virke.

Kontrol udført af en person, der ikke har medvirket ved udførelsen af det kontrollerede arbejde. Personen skal samtidig have de nødvendige kompetencer.

Det samlede grundlag, som arbejdet skal udføres og kontrolleres efter – eksempelvis tegninger, modeller, beskrivelser, krav, anvisninger og relevante standarder.

Den virksomhed eller part, der udfører det konkrete konstruktionsarbejde og har ansvar for at planlægge, gennemføre, dokumentere og følge op på den almene kontrol.

En standard med krav til udførelsen inden for et materiale- eller konstruktionsområde, eksempelvis beton, stål, træ eller murværk.